Julegaver købt i perioden d. 9. okt. - 23. dec. har forlænget returret frem til d. 31. jan. 2025
Kurv 0

Din kurv er tom.

Det er skønt at være værtinde, at eksperimentere i køkkenet og skabe den helt perfekte stemning omkring sine venner og familie, men det kan det altså også være ret hårdt arbejde. Der ligger mange timers forberedelse bag al den lækre mad og den rette stemning. Derfor er det også en rigtig sød tanke, at man som gæst giver en personlig værtindegave, som tak for den fine indsats.

“The pressure of hosting” er et velkendt fænomen, og der er ikke så meget, man som gæst kan gøre for at lette arbejdsbyrden. Derimod findes der en måde hvorpå, man kan lade værtinden vide, at man sætter utrolig meget pris på den lækre mad, den gode stemning og den gode indsats.

Der er selvfølgelig tale om værtindegaven. Uanset hvilken begivenhed du skal deltage i, vil det være rigtig god stil at komme med en værtindegave. Med en værtindegave får du mulighed for at vise din taknemmelighed med en personlig gave, der lader værtinden vide, at du anerkender de mange timer, der ligger bag den der tre-retters menu.

IDEER TIL VÆRTINDEGAVEN

Værtindegaver kommer i alle mulige forskellige former og størrelser. Fælles for dem er dog ofte, at det skal være en ting, der prismæssigt ikke vælter budgettet. Men hvordan finder man en gave, der både skal være personlig og udtrykke en form for taknemmelighed, samtidigt med at den ikke må koste alverden?

Umiddelbart lyder det som en svær opgave, men det behøver det faktisk ikke at være. Det er nemlig med værtindegaver, som det er med gaver generelt: “det er tanken, der tæller”.

Med udgangspunkt i vores nye kollektion af papirblomster har vi samlet tre gode bud på, hvad en personlig værtindegave kan være.

DEN KLASSISKE VÆRTINDEGAVE MED ET TWIST: EVIGHEDSBUKETTEN

Det sikre valg for mange, når de skal købe en værtindegave, vil være buketten. En blomsterbuket går man aldrig galt i byen med. Alle elsker blomster, og man bliver glad i låget af at kigge på dem. Et tip til at gøre buketten mere personlig, er at lave den selv. Vi kender alle standardbuketterne, der kan købes hos blomsterhandleren, og de er skam også fine, men hvis man vil få en værtinde til at føle sig ekstra særlig, så vil et godt trick være at lave den selv.

Hvis man beslutter sig for, at lave sin egen buket, har man også mulighed for, at lave en buket udover det sædvanlige. Et eksempel på en sådan buket, kunne være en evighedsbuket. En evighedsbuket har den klare fordel, at den aldrig visner, og kan derfor blive en fast del af indretningen hos din vært eller værtinde.

TIPS TIL AT LAVE EN EVIGHEDSBUKET

  • Mix tørrede blomster med papirblomster for at skabe et fyldigere udtryk.
  • I stedet for at købe tørrede blomster, kan du med fordel tørre dine egne blomster. Det er ganske simpelt og gøres på følgende måde: Køb eller pluk selv nogle blomster. Hæng derefter blomsterne op med hovedet ned ad. Der skal de hænge i mindst 3 - 4 uger, før de er helt tørre. Derefter kan du bruge dem, som du har lyst.

værtindegaver idéer

GAVEKURVEN; DEN ALSIDIGE VÆRTINDEGAVE

“Gavekurven” er en klassiker, der for manges vedkommende er knap så original. Men i bund og grund er det jo en fin ide at købe flere forskellige ting, der supplerer hinanden godt og tjener det samme formål; at forkæle og forsøde værtens tilværelse - for det fortjener hun/han jo.

Vil du give den traditionelle gavekurv et pift, kunne den eksempelvis indeholde en eller to af vores papirblomster. Paper flower peony i farven Aubergine og peony i farven nude er et smukt miks, da de to nuancer passer rigtig fint sammen. Dernæst kunne man tilføje en vase til pakken. Dette kunne passende være en Standing bubble i gul eller Flower tube i amber.  

Gavekurven er også lækker med et personligt loppefund, fine farvede stearinlys, lidt chokolade eller en flaske god saft eller bobler. Vil du lave en lidt anderledes gavekurv, kan du også lege med et farvetema eller en særlig fin indpakning, der passer til den, der skal modtage gavekurven.

værtindegave ideer

SE HELE VORES KOLLEKTION AF DEN ELEGANTE FLOWER TUBE HER. 

DEN HJEMMELAVEDE VÆRTINDEGAVE, BLOMSTERKRANSEN


Rigtig mange sætter pris på en gave med tanker og tid bagved. En rigtig god idé, hvis du gerne vil give en gave med omtanke, er at lave den selv.

En virkelig fin og dekorativ ting, der kan laves forholdsvis nemt er blomsterkransen.

Find vores DIY til, hvordan du step by step laver den fineste blomsterkrans med papirblomster.

værtindegave ideer

SE ALLE VORES BLOMSTER LAVET I SAMARBEJDET MED KRISTINA FRA LABDECOR HER. 

Værtindegaver behøver hverken at koste for meget tid, eller for mange penge. Det vigtigste er bare, at der er tanker bag gaven. Og vi ved allesammen, hvor dejligt det er, når folk tænker på én og værdsætter ens arbejde - der skal så lidt til, men det betyder alverden.

Vælg variant