Julegaver købt i perioden d. 9. okt. - 23. dec. har forlænget returret frem til d. 31. jan. 2025
Kurv 0

Din kurv er tom.

FÅ ET GRØNT UNIVERS INDENFOR

Kombinationen af farvet glas, vand og planter er noget af det fineste. Vores glasvaser kan med deres simple formsprog styles og bruges på rigtig mange måder. Det farverige glas, der kendetegner vores designs, reflekterer lyset og skaber smukke skygger. Vi har i denne artikel fokus på, hvordan du kan indrette dig med grønt, uden at det kræver noget særligt.

BYT PLANTER

Et hyggeligt hjem betyder næsten altid lidt grønt i indretningen, og det er svært ikke at begejstres over de mange forskellige planter, der er på markedet. Blikket drages mod de grønne skønheder, der jo udover at være smukke for øjet, har den ekstra fordel, at de giver et bedre indeklima.

Det er nemt at formere både egne og andres planter, og det betyder, at du uden det helt store budget kan udvide din plantesamling. Er du på besøg hos venner eller familie, kan du typisk godt få lov til at tage en stikling af en større moderplante og på den måde nemt få nye aflæggere. Det bedste er, at give en stikling til en du har kær som fx. en værtindegave. 

STIKLINGER AF PALETBLAD

Dette efterår vil vi formere vores varianter af paletblad, den smukke mormor plante med de dybe lilla blade.

Paletblad er en kendt stueplante, der kan stå udenfor i sommerperioden. Paletblad vokser hurtigt, er yderst let at formere og findes i et utal af variationer.

studioabout_paletblad_stiklinger

DIY- LAV STIKLINGER DERHJEMME

Prøv at bruge stiklingerne i din indretning, det giver et let udtryk, og det er sjovt for alle i familien at følge med i røddernes udvikling.

Ved at følge disse enkle trin kan du nemt formere dine yndlingsplanter.

  • Klip et pænt sideskud eller topskud af
  • Tag lidt blade af stilken, så den kun har et par stykker i toppen
  • Kom dernæst stiklingen i jord eller vand. Du vil have størst succes med formering i foråret, men du kan sagtens gøre det nu, hvor planterne er rykket ind fra haven.
  • Når rodnettet er vokset til, kan du give planten sit blivende sted i en krukke med god pottemuld. Er der alt for mange lange rødder, kan du sagtens klippe lidt af dem af, inden du omplanter.

Hvis du ønsker, at din plante skal forgrene sig yderligere, kan du knibe de øverste bladpar af. Dette vil medføre, at planten bliver tættere. Dette kan du gøre et par gange.

SIDSTE FORÅR LAVEDE VI EN STIKLINGE GUIDE MED DEN SMUKKE MONSTERA ADANSONII, LÆS DEN HER.

stiklinger_studioabout

 

PLANTER I VAND

Hvis du ikke ønsker at have store potteplanter stående i krukker, er der mange planter, der sagtens kan holde til at leve i vand.

Det kan til tider være svært at holde liv i potteplanterne. Ofte er det problemer med under- eller overvanding, der slår planten ihjel. Men du kan nemt have grønt indenfor alligevel, du skal blot skippe jorden og have dine planter i vand.

Det er ikke alle planter der egner sig til at stå i vand i længere tid, men du må prøve dig frem. Her er vores forslag, men der er mange flere.

  • Paletblad
  • Vandrende jøde
  • Monstera
  • Geranium
  • Paradistræ
  • Pilea
  • Væddeløber
  • Efeu

Det eneste man skal huske er, at skifte vandet indimellem eller fylde nyt på, da det vil stå og fordampe. Det er også en fordel, at give vandet en smule gødning en gang imellem, så har planten noget at leve af.

Vi har stiklinger der har stået i vand i over et år og stadig skyder med nye blade,  uden at gøre andet end at give dem lidt rent vand indimellem. 

STUDIO ABOUT MED STIKLINGER

Her er forskellige variationer med planter i vand fanget af Felicia Emanuelsen. 

Artikel_stiklinger_studioabout

På billedet er vores Flower tubes og Standing bubbles i forskellige farver. Disse vaser er perfekte til stiklingeformering. Vi ynder også at bruge vores Hanging bubbles til dette formål- se her hvor smukt det kan se ud med en paletblad i vand hjemme hos Lisbeth Beck Mortensen.

HANGING BUBBLES FINDER DU HER.

artikel_hanging_yellow_vase_studioabout

BUBBLE TUBE VASEN

Den nye store Bubble tube vase er ideel til de lidt større stiklinger med et større rodnet. Bubble tube er det nyeste familiemedlem i Studio Abouts vase kollektion. Bubble tuben er en smuk fusion mellem vaserne Standing bubbles og Flower tubes. Den er designet til at rumme store buketter, men vasen kan styles på mange måder. Her er den stylet med en af de lidt større stiklinger fra Paletblad.

SE DE SMUKKE VARIANTER AF BUBBLE TUBES.

studioabout_planterivand_stiklinger_vaser

studioabout_planterivand_stiklinger

FIND FLERE SPÆNDENDE ARTIKLER OM PLANTER UNDER VORES FANE ARTIKLER PÅ SITE

 

Vælg variant