Julegaver købt i perioden d. 9. okt. - 23. dec. har forlænget returret frem til d. 31. jan. 2025
Kurv 0

Din kurv er tom.

Blomsterkranse er super populære som hårpynt til både bryllup, konfirmation og barnedåb. De smukke kranse kan varieres i det uendelige og laves i lige præcis den stil, der passer til dig og din fest. Her får du tips og inspiration til din hårkrans. Vi har valgt at kombinere papirblomster og tørrede blomster for at skabe en krans, der holder (næsten) evigt, og som også kan pynte efter festen.

TØRREDE BLOMSTER, DER EGNER SIG GODT TIL EN HÅRKRANS

I princippet kan alle tørrede blomster bruges i din krans, men vi synes alligevel, at der er nogle blomster, der skiller sig ud og er særligt velegnede.

  • Brudeslør giver et florlet look og er god som fyld i din krans
  • Præserveret hortensia er blødt at arbejde med og knækker derfor ikke
  • Græsser giver lethed og detalje til din krans
  • Eucalyptus tilføjer lidt grønt med sine støvede smukke nuancer

Kan du ikke finde tørrede blomster i den helt rigtige farve, kan du lege med udtrykket ved at farve dem i vandfarve.

PAPIRBLOMSTER SOM HÅRPYNT

Kan du heller ikke stå for de smukke håndlavede papirblomster? Vi elsker at mikse vores favoritter i en smuk buket, men blomsterne er også yderst velegnede til en krans. Her kan man forme blomster og blade, så de falder naturligt ind mellem de tørrede stilke. I denne krans har vi brugt lyseblå Morning Glory, gul African Lily, rød Poppy og gul Dahlia. Papirblomsterne skaber masser af fylde, farve og blikfang i den lette men voluminøse krans.

SE OG KØB ALLE VORES PAPIRBLOMSTER HER.

 

DIY: LAV DIN EGEN BLOMSTERKRANS

Er du DIY-typen? Her kommer lidt tips til dig, der gerne vil lave din egen hårkrans. Der er dog ingen regler for, hvordan du laver din krans, eksperimentér med udtrykket og gør den til din egen.

VÆLG STIL

Skal den være enkel i udtrykket med blomsterne siddende helt tæt eller have masser af volumen og være mere løs i udtrykket?

FÅ STYR PÅ FARVER

Skal kransen passe til dit outfit, festens tema eller lignende?

HAV MATERIALER KLAR

Bræk stilke og blomster af i passende stykker, så de er klar til at sætte på kransen efterhånden som du er klar til det. Udover blomster skal du bruge blomsterbånd (en slags papirtape med klister på begge sider) og blomstertråd (papirbeklædt ståltråd).

I videoen her kan du se, hvordan vi har lavet en krans med et miks af papirblomster og tørrede blomster.

INDSÆT VIDEO

Hårpynten kan laves som krans, men kan også varieres og laves på en hårbøjle, som en hårklemme eller noget helt fjerde, der passer til frisuren.

BRUG HÅRKRANS MED TØRREDE BLOMSTER

Blomsterkranse er til alle særlige lejligheder - til sommerfesten, havebrylluppet og familiefesten. Og både voksne og børn kan pynte sig med smukke blomster. Det gælder både bruden, brudepigerne, konfirmanden og babyen, der skal døbes.

EVIGHEDSKRANS TIL VÆGGEN

En tørret blomsterkrans er ikke kun smuk som pynt i håret, den kan nemlig sagtens genbruges på væggen til minde om en særlig dag. Hæng blomsterkransen på væggen i et miks med lidt fine fotografier fra dagen for at skabe et personligt hængende stilleben.

Vil du have inspiration til en hårkrans med friske blomster? Læs med her, hvor du får guiden til en smuk hårkrans med eucalyptus som base og masser af smukke farver.

 

DU KAN OGSÅ KØBE EN HEL FÆRDIG BUKET HER.

SKAB DIN EGEN BILLEDVÆG
Læs mere
gennemsigtige-akryl-rammer
KAGEBORD OG FØDSELSDAG
Læs mere
KAGEBORD OG FØDSELSDAG
Vælg variant